Jeg vil gerne starte dette indlæg med at fortælle om mit arbejde - det, der i daglig tale også kendes som "fritidsjob". Jeg er reklame- og/eller avisbud (det afhænger af ugedagen og annoncørernes temperament). Inden for branchen er stillingsbetegnelsen "omdeler af reklametryksager og aviser". ANYWAYS. Min arbejdsglæde er meget afhængig af vejret. Det er for eksempel ikke særlig fedt at skulle slæbe vognen igennem dynger af sne i en temperatur, der ligger langt under 0 grader. Til gengæld er det rigtig rart at gå i t-shirt og shorts en dejlig varm sommerdag.
Jeg vil fremhæve to af slagsen. Dejligt varme sommerdage, hvor jeg har gået med aviser. Interessant nok var ingen af disse i den faktiske sommer. Faktisk lå begge dage mere end én måneds tid fra sommeren. Den første dag var lørdag d. 2. april. Efter en lang og kold vinter og en ikke særligt spændende marts måned kom sommeren flyvende i starten af april med temperaturer over 20 grader og næsten ingen vind. Træerne var slet ikke sprunget ud endnu. Uhhhm, tænk hvad sommeren måtte bringe af meterologiske vidundere med en start som denne! Denne antagelse blev kraftigt forstærket i løbet af påskeferien, der var rekordvarm og helt igennem dejlig.
Så kom sommeren. Den var fuld af lort og regn og dårligt vejr og kølige temperaturer. Den endte med at blive den næstvådeste sommer nogensinde målt - kun 2 millimeter fra førstepladsen. Det var ikke fedt.
Sommeren sluttede, og efteråret startede trist og koldt. Men så kom den sommer, der aldrig havde været der, igen. I slutningen af september og især i dag, lørdag d. 1. oktober. Det er den anden dag jeg vil fremhæve. I dag, kl. 17 på en oktoberdag, gik jeg og svedte i intet mere end t-shirt og shorts. Temperaturen sagde 25 i skyggen, 35 i solen. Det er den varmeste oktoberdag nogensinde målt.
WUP
![]() |
En oktoberdag |
WUP
Ingen kommentarer:
Send en kommentar